Ophavsmænd

© Betina Karin Lassen, ergoterapeut - specialist i demens og psykiatri

A Jean Ayres

Den amerikanske ergoterapeut og psykolog A. Jean Ayres begyndte i 1960erne at udvikle sanseintegrations teorien. Hun udviklede sanseintegrationsteorien for bedre at kunne beskrive og forudsige specielle sammenhæng mellem udviklingen af sansemotorisk adfærd, neurale processer og indlæring. Hun påviste, at dårlig sansebearbejdning og – samordning i hjernen er årsagen til mange motoriske, indlærings- og adfærdsmæssige problemer.

 

Ayres mente, at sanseintegrations problemer var skyld i nogle af aspekterne ved indlæringsvanskeligheder og at sanseintegrations behandling vil være med til at forbedre disse børns evner til at indlærer. Sanseintegration eller evnen til at organisere sanseinformation vil bedres ved at barnet får sanseindtryk i en kontrolleret mængde.

 

Lorna J. King

Den amerikanske ergoterapeut Lorna J. King er uddannet i sanseintegration på Jean Ayres klinik i USA. Hun har videreudviklet teorien om sanseintegrations til også at omfatte en model til kroniske ikke paranoide skizofrene baseret på J. Ayres teorier om sanseintegration. 
I 70'erne begyndte Lorna King at interessere sig for sanseintegration i forhold til skizofrene. Hun oplevede at mange af de skizofrene ikke reagererede normalt på stimuli der påvirker balancesansen. Deres forstyrrelser i de muskel-led mekanismer resulterede i mangelfuld sanseintegration, hvilket kunne forårsage en mangelfuld perceptuel konstans, dårlig kropsopfattelse og uforudsigelige motoriske handlinger.

 

Lorna King observeret også en karakteristisk holdning og bevægelser, som ikke var forårsaget af institutionalisering og eller af medicin, men kunne skyldes forstyrrelser i de proprioceptive mekanismer. Læs mere...

 

Behandlingen bruges ikke altid som foreskrevet

Teorien er altså udviklet til at hjælpe børn, der er sansemæssigt udfordret. 
Det vil sige, at når behandlere siger, at de behandler voksne med sanseintegrationproblemer, så er der sandsynlighed for, at de arbejder med teorien på et plan, der ikke er teoretisk underbygget.
Der findes nogen forskning på området, men der er delte meninger om dets effekt. Det vides dog, at det er muligt at stimulere sanser, som er understimuleret og derved fremme tabt funktionsniveau. Det vides også, at det har god effekt på voksne med hjerneskader og kroniske ikke paranoide skizofrene. 
Men ikke sagt at det ikke nytter at behandle, indrette og arbejde med sanseintegrationsteorien. Det har en effekt, hvis den bruges målrettet og kan i den hel almindelige dagligdag bruges til blandt andet at fremme koncentration, opmærksomhed, indlæring og ro. Hvis du for eksempel skal ud at køre langt, kan det være hensigtsmæssigt at sidde på en kuglepude for at bevare koncentrationen og fremme opmærksomheden på kørslen.

Ophavsmænd