Følesansen

© Betina Karin Lassen, ergoterapeut - specialist i demens og psykiatri

Problemer med følesansen

 

Solfrid går op og ned af gangene på hospitalet iført fire lag tøj. Hvis du kommer for tæt på hende, slår hun efter dig med hendes avis. En dag skal hun til lægen for at få lyttet på hendes hjerte, da lægen vil løfte op i hendes bluse bliver hun meget agressiv og slår ud efter lægen, mens hun siger: " Lad være at rører ved mig, det gør ondt!".

Alle har problemer med sanserne

Det kan være svært at adskille de forskellige sanseintegrations problemer fra hinanden, da de er tæt forbundet. Jeg har dog alligevel valgt at fortælle særskilt om problemer med følesansen også kaldt den taktile sans, da den har et særskilt reaktionsmønster.

 

Du genkender nok fornemmelsen af at sætte dig på et toilet, hvor du tror toiletsædet er slået ned og så sætter du dig på det kolde smalle keramiske let kantede toilet. Her er reaktionen ofte at du hurtigt rejser dig og slår toiletsædet ned, så du kan sidde på det noget varmere sæde, mens du er på toilettet.

 

Så det vil altså sige at alle har problemer med deres sanser også med følesansen, det er dog ikke noget problem før det hindre dig i at gøre de ting, som du gerne vil.

Følesans problemer i din dagligdag

Problemer med følesansen kan vise sig i det daglige ved hyperaktivitet, letafledighed og meget snakkende. Det kan være,

at man reagerer ved at gnider/klø på det sted, som man lige er blevet rørt, bærer mange lag tøj, går barfodet eller altid vil have sko på. Fælles for mennesker med følesansproblemer er, at de ikke reagerer passende på det stimuli de udsættes for ( Liste over nogle typiske problemer).

 

Forskellige reaktionsmønstre

Kroppen kan reagere forskelligt på stimuli enten diskrimernede, det vil sige det opfatter stimuli og skelner imellem disse, eller modulerende, hvilket betyder at det reagerer passende i forhold til et given stimuli. Er din krop ikke i stand til at modulerer vil den enten over,- underreagere eller ændre reaktionmåde (det vil sige at du overfor de samme stimuli overreagerende nogle gange og andre underreagerende), hvorved reaktionen bliver unaturlig og ude af proportion i forhold til stimuliet. Det kan for eksempel vise sig ved at du kan sidde i et tog og kører baglæns, mens du læser i en bog. Du er altså i stand til at adskille at du er i bevægelse, selvom øjet opfatter at du ikke er i bevægelse. Desuden er du i stand til at udelukke fornemmelsen af stoffet, som trykker mod din ryg, baglår med mere. Hvis du derimod har problemer med modulationen eller diskrimnationen, vil du i stedet opleve, at du får kvalme, ubehag, svimmelhed eller andenform på tegn på køresyghed. Det vil altså sige, at din krop siger til dig, at det er for meget og den ikke magter det ud fra den sanseintegration, som du er i stand til.
Der sker det at i central nervesystemet (CNS) bliver sanseindtrykkende ikke organiseret og reguleret korrekt.

 

Må ikke skyldes andre ting

Reaktionerne må ikke skyldes andre ting fx hjerneskade eller lign. Ligeledes kan nogle af problemerne opstår pga. hallucinationer, hvorfor de i så tilfælde skal håndteres anderledes. Kontakt en specialist ift. dette.

 

Problemer med det modulerende følelsesmæssige sansesystem

Modulationsproblemer med følesansen viser sig ved, at du har problemer med at bliver rørt ved eller rører ved ting, dette kaldes også for taktil skyhed eller taktilt forsvar. Det kan også vise sig ved sensorisk skyhed.

 

Taktil skyhed

Betyder du har problemer med berøring. Det ses ved, at reaktionen er afvisende eller negativ overfor bestemte følesesmæssige stimuli, som af andre ville opfattes som uskadelige eller ikke smertende. Det betyder, at du undgår berøring og reagerer med en atypisk følelsesmæssig reaktion ( i form af angst, aggression med mere).

 

Eksemple på taktil sky

Elsebeth hader når nogen røre ved hende. Hun kan end ikke lide, at hendes børn røre ved hende. Hun ved dog, det er vigtigt at røre ved hendes børn, hvilket hun synes er i orden, men vil ikke have, at de rører ved hende. Elsebeth er single og har fået alle børn sammen med forskellige mænd, som hun har været sammen med under påvirkning af hash og alkohol. Selve fødslen af hendes børn var ikke rar med alle de mennesker der ville rører hende for at berolige hende. Hun var lige ved at kaste sit barn væk, da det blev lagt på hendes mave lige efter fødslen.

Når hun er i et rum sammen med andre mennesker, er hun meget opmærksom på, hvad de andre laver og hvor de er placeret i forhold til hende. Hun er bange for, at de pludselig rører ved hende. Hun ved hun ikke kan forudse dette, hvorfor hun altid er meget anspændt, når hun er sammen med andre, samt genre vil styre omgivelserne, så de opleves forudsigelige for hende.

 

Sensorisk skyhed

Det ses ved, at reaktionen er afvisende og eller negativ overfor stimuli fra for eksempel lyd, lys og lugt, da du vil føle at det er ubehageligt og ofte smertende. Denne reaktion er ofte svær at forstå for omgivelserne, da det ikke er normalt at reagere på den voldsomme måde som overfor for eksempel at der bliver kørt fingre henover flamingo eller duften af citron.

 

Eksempel på sensorisk skyhed

Aksel går altid rundt og snakker med sig selv. Han fortæller andre, at pædagoen Søren lugter. Det er ingen andre der oplever end ikke kollegaer, besøgende eller deres leder. Så personalet tror at Aksel er lugthallucineret.

En dag kommer Søren på arbejde og har glemt at tage sin vanlige parfume på. Aksel kommer hen til Søren og siger, du dufter dejligt i dag. Da dette gentager sig nogle gange går det op for personalet, at Aksels aversion imod Sørens lugt måske skyldes noget andet end at han er lugthallucinteret. Det kunne istedet tyde på, at han er sensorisk sky.

 

Problemer med det diskriminerende sansesystem

Det viser sig ved, at du ikke kan mærke hvor og hvormange gange nogen eller noget har rørt ved dig. 
Du vil i så fald have problemer med at skelne, tolke, organisere og bruge berørings indtrykkende hensigtsmæssigt. Det kan vise sig ved, at du ikke er i stand til eller har svært ved at manipulere med en genstand i hånden, har problemer med at skelne størrelse, form, overflade, beskaffenhed, placering og temperatur. Mangelfuld følelsesmæssig skelnen giver problemer med almindelige daglige aktiviteter som at binde snørebånd, knappe knapper, børste tænder med mere. Du vil være usikker på, hvordan omgivelserne skal udforskes, og du vil have et forringet kropsskema (det vil sige at din opfattelse af hvordan din krop ser ud er dårligere end andres). Mangelfuld følelsesmæssig skelnen fører ofte til apraksi (dyspraksi hos børn).
Diskriminations problemer kan altså vise sig ved mangelfuld følelsesmæssig skelnen eller apraksi

 

Eksempel på problemer med det diskriminerende sansesystem

Balder opleves af personalet som en vild og uregerlig teenager, som ikke har fornemmelse for egne grænser. De oplever, at han heletiden afprøver omgivelsernes grænser og har derfor svært ved at deltage i fællesaktiviteter, hvis personalet ikke hele tiden er helt tæt på ham. De oplever, at han er bedst til én-til-én-kontakt. De oplever ligeledes at han har svært ved almindelige daglige aktiviteter som fx snøre snørebånd, smøre en leverpostej mad eller vaske op. Balder taber ofte ting og ved ikke, hvordan han skal håndtere helt almindelige ting som fx hvordan man holder på en skål, tandbørste mm. En gang imellem synes de, at han skal have lov til at deltag i gymnastik, men så oplever de det går helt galt. Balder løber vildt omkring og kaster med alle ting, som han kan kaste med torv, bolde, ringe, sko mm.

 

Apraksi

Er problemer med at udføre formålsbestemt handlinger selvom du har normal kraft, koordination og sensibilitet. Det kan for eksempel være at tage tøj på, hælde juice op, lave kaffe, gå ind i et tog, åbne et skab og spidse en blyant. Ved apraksi ses dog ofte også problemer med at modulerer. Hvis du har apraksi, vil du som ofte være klodset, dårlig grovmotorisk, usikker balance og når du påbegynder en aktivitet ser det akavet ud. Du vil have problemer med almindelige daglige aktiviteter.
Apraksi opdeles i ideatorisk-, motorisk-, konstruktiv- og påklædningsapraksi.

 

  • Ideatorisk apraksi Er når du ikke kan forestille dig, hvordan processen skal være for at nå målet.
  • Motorisk apraksi Er når du ved hvordan processen skal være for at nå målet, men du kan ikke udføre det.
  • Konstruktiv apraksi Er problemer med at tegne simple figurer efter hukommelsen eller en fortegning eller til at lave simple figurer med klodser eller tændstikker.
  • Påklædnings apraksi Er problemer med at tage tøj af og eller på, selvom motorikken ikke fejler noget.
  • Dyspraksi Er nedsat evne til at udføre motoriske handlinger, som ikke er kendt i forvejen. Med andre ord, har du har nedsat evne til praksis, hvis du har dyspraksi. Det betyder, at dine evne til at udføre en handling er nedsat.

 

Apraksi og sanseproblemer er ikke det samme

Det er muligt at du kan have apraksi uden at have sanseintegrationsproblemer, da det skyldes forskellige ting. Hvis du har apraksi, kan du virke klodset. Hvis man har problemer med sanserne, kan det være svært at koncentrer sig om de ting du skal lave. Derved får du problemer med at indlærer nye ting.

 

Ergoterapeut Jean Ayres har gennem forskning fundet ud af at der er en sammenhæng mellem nedsat opmærksomhed, taktilsky, øget aktivitetsniveau, dårlig koncentration, dårlig perception og motoriske problemer hos voksne og børn med indlæringsvanskeligheder.