Muskel-ledsansen og balancesansen

Problemer med balancesansen og muskel-ledsansen

Balancesansen hænger tæt sammen med muskel-ledsansen. De samarbejder om de sanseindtryk, som kroppen modtager. Problemer i det ene system medføre ofte problemer i det andet, da det vil blive understimuleret og derved ikke udvikles optimalt (dette ses især hos børn, der understimuleres). Derfor kan det være svært, at vide hvilke problemer, der kom først.

 

Alle mennesker har sanseproblemer, men de er først behandlingskrævende, når de forhindre dig i at gøre de ting, som du gerne vil eller har behov for at kunne i din daglig dag.

 

Nedenstående eksempler er baseret på antagelser, der bygger på erfaringer.

Problemer med muskel-ledsansen medfører ofte, at du benytter synet eller bevægelsesansen (kaldt den kinæstetiske sans) mere ved for eksempel at kigge, hvor du sætter fødderne, har svært ved at gå på trapper og anden ujævn tærren. Hvis det drejer sig om børn, kan de have svært ved at krybe, kravle, spise, klæde sig på og er ikke meget for at bruge legepladsen (Tryk for liste over nogle typiske problemer).

 

Hvis du bruger bevægelsessansen i stedet for muskel-ledsansen, er du nødt til at bruge mere energi, da det kræver, at du er meget bevidst om dine handlinger. Det bliver du meget træt af, da det er anstrengende at skulle koncentrer sig om hver enkel bevægelse, og du vil ofte bevæge dig mindre end andre. Kroppen bliver derfor mindre stimuleret, hvilket kan medføre understimulering.
Hvis kroppen ikke bliver brugt medføre det et dårligt kropsbillede, som bevirker at du får problemer med at vide, hvor kroppen er i forhold til dig selv og omgivelserne. Det vil medføre, at du tit går ind i ting eller vælter dem.

Balancesansproblemer kan blandt andet vise sig ved at du:

 

  • Taler utydelig - da balancesansen har indflydelse på det sproglige center.
  • Ofte snubler og ikke har nogle naturlig faldreaktion.
  • Har den karakteristiske S-formede kurve, som ofte ses hos skizofrene.
  • Ikke vil tage armene over hovedet.

 

Forskellige reaktionsmønstre

 

Kroppen kan reagere forskelligt på stimuli enten diskrimernede eller modulerende. 
Diskriminernede betyder, at du opfatter stimuli og skelner imellem dem. Modulerende betyder, at det reagerer passende i forhold til et given stimuli. Er din krop ikke i

stand til at modulerer vil den enten over,- underreagere eller ændre reaktionmåde (det vil sige at man overfor de samme stimuli overreagerende nogle gange og andre underreagerende), hvorved reaktionen bliver unaturlig og ude af proportion i forhold til stimuliet.


Det kan for eksempel vise sig ved at du kan sidde i et tog og kører baglæns, mens du læser i en bog. Du er altså i stand til at adskille at du er i bevægelse, selvom øjet opfatter at du ikke er i bevægelse. Desuden er du i stand til at udelukke fornemmelsen af stoffet med mærker i, som trykker mod din ryg, baglår med mere. Hvis du derimod har problemer med modulationen eller diskrimnationen, vil du i stedet opleve, at du får kvalme, ubehag, svimmelhed eller andenform på tegn på køresyghed. Det vil altså sige, at din krop siger til dig, at det er for meget og den ikke magter det ud fra den sanseintegration, som du er i stand til.
 Der sker altså det at i central nervesystemet (CNS) bliver sanseindtrykkende ikke organiseret og reguleret korrekt.

 

Hvis du har problemer med dine sanser på den ene eller anden måde, så bliver du hurtigt meget træt. Det er fordi dine sanser arbejder på højtryk hele tiden, da de har svært ved at leve op til de krav, som de aktiviteter, som du deltager i kræver. Du kan nemlig ikke slukke for dine sanser og så køre på autopilot uden deres involvering.

 

Det er faktisk muligt for dig både at have modulations og diskriminations problemer. Hvis du har dette, så kan det være svært, at finde du af, hvad der kom først. Problemerne giver sig til udtryk ved forskellige former for reaktioner, der er beskrevet nedenfor.

 

Overreagerende sansesystem

Har du et overreagerende sansesystem medfører en beskyttende adfærd, hvorved dit limbiske systems frygt, flygt eller slås reaktion konstant er på vagt - DETTE ER EN MEGET STRESSENDE SITUATION.

 

Underreagerende sansesystem

Har du derimod et undereagerende sansesystem giver sig til udtryk ved at du enten søger vilde og voldsomme aktiviteter eller er svær at få i gang.

 

Utryghed overfor tyngdekraften

Hvis du har utryghed overfor tyngdekraften i dine barndom/ungdomsår får det ofte indflydelse på din udvikling. Det menes at skyldes, at dine sanser i såtilfælde ikke vil få nok udfordring til at kunne udvikle sig optimalt. Det vil fx kunne give dårlig kropsopfattelse, så det kan være svært at gå på trapper eller du bliver klodset mm.

 

Hvis du har utryghed overfor tyngdekraften gør det at du opleves:

 

  • Er bange for at komme ud af balance, derfor er du meget opmærksom på at holde hovedet i ro.
  • Har ingen problemer med at holde balancen, men er bange for at bevæge dig, da det føles ubehagelig.
  • Undgår at hoppe, gå højt op, gå på trapper, passerer kantstene, ujævn terræn og så videre.
  • Har det bedst med at stå sikkert på jævn terræn med begge ben på jorden.

 

Eksempel på utryghed overfor tyngdekraften

Kirsten er en stille overvægtig kvinde, som bruger sin tid på at se tv og læse ugeblade. Hun føler sig noget ensom og er blevet tilmeldt en gåklub af ensomhedskonsulenten fra kommunen hun bor i, så hun kan møde mennesker, samtidig med at hun taber sig. Hun er bare noget utryg ved at skulle deltage, da det kan være, at de skal gå på usikker grund som foreksempel i skoven, stranden og på trapper. Det har hun ikke lyst til, da det gør hende utilpas. Hun oplever øget hjertebanken og kvalme bare ved tanken. Hun er så bange for at det bare ender som sidste gang hun prøvede at gå sådanne steder.

 

Intolerance overfor bevægelse

Betyder at du ikke kan lide at bevæge dig, hvilket ofte viser sig ved ubehag som for eksempel sø- eller køresyge. Du vil undgå at bevæge dig mere end nødvendigt. Det giver en risiko for underudvikling af dine sanser.
Mennesker med skizofreni kan ofte ikke lide at hoppe, hvilket kan skyldes, at de er bange for at miste jordforbindelsen og er ikke nødvendigvis tegn på intolerance overfor bevægelse eller lignende.

 

Eksempel på intoleranc overfor bevægelse

Kasper læser filosofi på Universitet i København. Han bruger al sin fritid på at spille computerspil, når han ikke læser til hans undervisning, opgaver med mere. Han har aldrig deltaget i nogen former for sport, da han altid bliver dårlig og er nødt til stoppe for at gå ud og kaste op. Han har derfor aldrig lært at cykle, da han fik voldsom kvalme af det. Da Kasper var barn kunne han ikke lide at være på legepladsen, da han ofte ikke kunne være med i de lege, som de andre børn legede. Han fik det ofte dårligt og måtte gå hjem eller kaste op i en busk. Han ville derfor meget hellere sidde hjemme og lege med LEGO.

 

Problemer med det diskriminerende sansesystem

Hjernen kan som tidligere beskrevet have svært ved at diskriminerer, hvilket betyder, at den har svært ved at skelne eller opfatte stimuli for eksempel om kogepladen varm, når jeg sætter min hånd på den ? Hvor langt er der ned ? og så videre. Diskriminerende adfærd kan give problemer med øje-, hals- og den posturale muskulatur.

 

Kontrol af øje- og halsmuskulaturen

Er vigtig for at du kan fastholde blikket og følge en genstand . Hvis du har problemer med dette, vil du have svært ved at lære at læse. For at kunne udvikle muskulaturen er du nødt til at udforske tyngdekraften og dermed kroppens ligvægt. Derfor er det at læse tæt forbundet med muskel-ledsansen og balancesansen.

 

Eksempel på kontrol af øje- og halsmuskulaturen

Simon synes ikke om at gå i skole, da han havde svært ved at læse. I starten troede lærerne, at han var ordblind, men efter mange undersøgelser viste det sig, at det havde han ikke. De undersøgte ham yderligere og fandt ud af, at han ikke var i stand til at kontrollere sin øjemuskulatur, hvorfor han havde svært ved at følge linien i en tekst.

Simon blev tilknyttet et synstræningscenter og efter intenstræning blev han i stand til at læse og er i dag professor i statskundskab.

 

Problemer med den posturale muskulatur

Betyder at dine strækkemusklerne ikke modtager nok information, hvilket medfører ,at du vil have svært ved at bevare en opretholdning. Det giver en sammensunken holdning, som ofte ses hos mennesker med skizofreni. Postural problemer viser sig ofte ved, at du har svært ved at lave flyverstilling, rygbøjninger, aldrig lært eller har svært ved at cykle, overflytte vægten fra den ene fod til den anden, har haft svært ved at lege og er generelt meget klodset.

 

Eksempel på problemer med den posturale muskulatur

Lonnie er 23år og har aldrig lært at cykle. Hun har altid gerne ville, men hun har bare aldrig kunne lære det, så hun har helt opgivet det. Hun er nu indlagt på psykiatrisk afdeling i Aabenrå på grund af en depression. Her møder hun ergoterapeuten Julie, som efter nogle undersøgelser finder ud af, at Lonnie har problemer med den posturale-, øjen- og halsmuskulatur. Da Julie forklare Lonnie hvad det der, forstår Lonnie pludselig hvorfor hun aldrig har lært at cykle og at hun ofte taber ting, samt at der er mange ting, som hun ikke har kunne som andre på samme alder son hende har.

 

Bilateraleintegrations og planlægnings problemer

Betyder at de to kropsdele har svært ved at samarbejde. Det kan ses ved, at du har svært ved at gøre noget med begge hænder på en gang, har en dårlig koordination, er højre venstre konfus, lige god eller lige dårlig med begge hænder, meget klodset, bliver hurtigt stresset, har svært ved at forstå beskeder og har derfor ofte et dårligt selvværd.

 

Eksempel på problemer med bilateralintegration og planlægning

Eval underviser i historie. Hans elever har altid synes, at han er lidt underlig. Han står altid stille, når han skriver på tavlen og når han komme til midten, så skifter han kridtet over i den anden hånd og fortsætter med at skrive, så han aldrig krydser indover midtlinien på sin krop. Eleverne kan ikke se forskel på om han skrive med højre eller med venstre hånd. Nogle gange sker det, at Evals timer er blevet flyttet til et andet lokale. Han kommer tit forsent til de timer, da han har svært ved at finde nye steder hen, som afviger fra vanen.

Der hjemme har han udfordringer, når han hustru har købt nyt tøj til ham. Han har især svært ved at knappe knapperne på skjorterne.

© Betina Karin Lassen, ergoterapeut - specialist i demens og psykiatri