Følesansen

Følesansen - den første og største

Du står iført din morgenkåbe og kan mærke frottestoffet mod din nøgne hud. Du går hen til bordet og sætter dig ned på en stol. Du kan mærke hvordan stolesædet trykker mod dine balder. Du tager en kniv op fra bordet og mærke træskaftets hårdhed. Du skærer i morgenbrødet, kniven smutter og du skærer dig i fingeren. Blodet begynder at løbe og du kan mærke en dunkende smerte fra fingeren. Du rejser dig og mærke ikke, hvordan det føles at gå på gulvet, da du er meget optaget af smerten fra fingeren. Du går hen til håndvasken og tager fat i vandhanen, der føles kold og drejer på termostaten. Du fører din finger ind under den kolde hane for at rense såret. Du slukker for vandet, hvorefter du rækker frem efter plasteret, der ligger i vindueskarmen. Du kan mærke at det er rugt på den ene side og glat på den anden. Du trækker plastikken af plasteret og kommer det om din dunkende finger. Du går tilbage til morgenbordet, sætter dig på din kolde hårde stol og tager hånden om den varme kop med kaffe.

Følesansen er den største og første sans. Den kaldes også berøringssansen eller den taktile sans. Ordet taktil betyder noget der vedrører berøring eller det at føle. Det er en sans, der fortæller dig, hvor dine ydre og indre grænser er. Det skyldes den omslutter hele din krop(huden) og alle dine organer inde i kroppen indeholder følesans. Derfor kan du mærke, hvis et organ ikke har det godt, hvilket du vil opleve som en smerte i det opgældende område.

 

Den udvikles i 6. fosteruge og ender med at omgive alle de andre sanser, hvilket er illustreret til højre. Det er din første færdigudviklede sans og dit første udtryksmiddel. Det er den vigtigste sans for det lille barn, da det er igennem den, at den oplever verden og finder tryghed. Det er derfor vigtigt, at den

fungere optimal for at give den bedst mulige sociale interaktion med andre mennesker, kan finde ud af om noget af varmt eller koldt osv.

 

Når du bliver over 50 år begynder følesansen at ældes, så du fx kan få problemer med at mærke kulde og varme. Det skyldes den nedsatte blodcirkulation i kroppen. Derfor skal ældre mennesker være mere opmærksomme på om de har dette problem (ved at sammenligne oplevelserne med andres oplevelser af samme temperatur), da de ellers kan risikere at skolde sig.Følesansen registrere ved hjælp af modtagere (receptorer), der sidder i huden, indvoldene og slimhinderne. De er placeret tættest på fingerspidserne, kønsorganerne og omkring munden.

 

Huden

Overhudens (kaldes epidemis)

Dets primærefunktion er at beskytte din krop mod skadelige påvirkninger udefra og mod væsketab. Den består overvejende af dødeceller, som indeholder kreatin proteinet, der er resistens mod vand, samt kemikalier osv. Overhuden indeholder også det pigment dannende Melanin, der giver din hud farve. Melanin beskytter også din hud mod ultravioletlys. Desuden indeholder den langerhandske celler, som har betydning for immunreaktionener i huden for eksempel ved infektion eller hudkræft.

Generelt kan det siges at hvis overhuden mangler, så vil der være en større risiko for infektion, væsketab og udtørring.

 

Læderhuden (kaldt dermis)

Det ligger under overhuden. Den går uden skarpe grænser over i den fedtholdige underhud (kaldet subcutis). Læderhuden indeholde kollagene og elastiske fibre, samt fedtceller i de dybere lag. Kollagene fibre er et proteinstof som udgør en stor del af kroppens knogler, støtte- og bindevæv. Dets funktion er at styrke og støtte, hvor imod de elastiske fibres funktion er at skabe smidighed og spændstighed. Sagt på en anden måde, så er læderhuden vigtig for hudens evne til ikke at flække ved bevægelser og ligeledes virke isolerende.

Mechanoreceptorer

I din hud er der nogle følereceptorer, som bevirker, at du kan opfatte træk, tryk, bevægelse, varme og kulde. Følereceptorerne er inddelt i mechanoreceptorer, som registrerer træk, tryk og bevægelse, og i thermoreceptorer, der registrerer temperatur.

 

Mechanoreceptorer består af forskellige former for receptorer:

  • Meissners legeme (A på illustrationen) kaldt det taktile legeme, er grupperet på fingerspidserne, læberne og mere spredt på kroppen og på brystvorterne. Den fortæller hjernen formen på et objekt, der holdes i hånden, fornemmelsen af et kys osv. Meissners legemer tilpasses konstant til omgivelserne, hvilket forklarer, hvorfor du ikke lægger mærke til det tøj, du har på. Meissners legeme registrerer altså overflade berøring og vibration (30-40Hz).
  • Mekels legeme (B på illustrationen til venstre) register vedvarende tryk.
  • Frie nerveender (C på illustrationen til venstre) register smerte og er over hele kroppen udvendigt, som indvendigt.
Ældre menneskers evne til at reagere overfor smerte mindskes med alderen med 20%. Dette er vigtigt i forhold til at tage det seriøst, når de siger, de har smerter.
  • Pacinians legeme (D på illustrationen til venstre) registrerer tryk og vibration (250-330Hz). De fortæller din krop, hvornår en kropsdel har bevæget sig, for eksempel hvis du bevæger din arm ind foran brystet. Pacinians legeme fortæller, at nu er målet nået, og armen er nu inde foran kroppen som planlagt (del af den kinæstetiske sans).

 

Termoreceptorerne

  • Krauses legeme registrerer kulde. De er i huden, læberne, øjet og på tungen.
  • Ruffinis legeme registrerer varme. De er i huden, der omgiver hele kroppen.
  • Hårcellerne registrerer letberøring og vibration (30-40Hz) ved hjælp af hårfollikler. Der er hård på næsten hele din kroppen undtagen fodsålerne og håndfladerne.
  • Frie nerveender ( C på illustrationerne til venstre) registrerer smerte. De er over hele kroppen udvendigt og indvendigt.

 

Følesansen register 5 forskellige former for sansepåvirkninger:

  • Tryk fra for eksempel det tøj du har på, og det tryk du mærker, når du læner hovedet tilbage mod ryglænet. Tryk forskellle, som beskriver forskellige former for struktur fx i tøjet du har på.
  • Smerte, som du for eksempel kan mærke, når du har slået dig.
  • Kulde
  • Varme
  • Muskel-ledsansen

 

Følesansen registres i hjernen i det område, der kaldes somatosensorisk cortex i blok II. Det sidder lige over øret og går fra det ene til det andet øre, som en lang smal bane parallelt med det område, der registrerer og aktiver bevægelse.
Når du modtager en registrering af et følesans stimuli løber det via lille hjernen (blok I), som vil tage stilling til, om det er relevant at bevidstgøre eller om det skal være en reflektorisk reaktion. Når følesans stimuliet er bearbejdet i følesans registreringsområdet sendes informationen eventuelt videre til frontallappen (blok III) for at handle på stimuliet.

Hvis du hele tiden udsættes for det samme sanse stimuli, vil kroppen vænne sig til det. Det er fx sjældent du ligger mærke til de underbukser du har på efter nogen tid.

Spejl af dit sansesystem

Dine reaktioner overfor følesans påvirkninger fortæller, om du bliver generet af berøring eller du kan lide det. Det kan også være at dette er forskelligt afhængigt af situationen.

 

Kan lide berøring viser sig ved:

  • Rører ved andre mennesker, når du taler med dem fx lægger en hånd på deres underarm for at sikre du har deres opmærksomhed
  • Føler på tøjet, når du kigger på tøje i en butik
  • Gerne vil have massage og ofte får det, hvis muligt
  • Godt kan lide at ligge sammen med en partner, børn eller dyr, når du hviler dig

 

Generes af berøring kan vise sig ved:

  • Kræsen i dit valg af tøj du har på udfra typen af tekstiler fx ikke går i uld, silke eller generes af mærkerne i dit tøj
  • Du ikke kan lide at få hænderne beskidte eller snavsede, hvorfor du altid anvender handsker, når der er risiko herfor
  • Godt kan lide at holde af stand til andre mennesker fx flytter dig, hvis de kommer for tæt på, når du står i kø
  • Du kan læse mere om typiske problemer her.

 

Denne del er inspireret af Dunn (2015), hvor du vil kunne læse mere om sanserne.

© Betina Karin Lassen, ergoterapeut - specialist i demens og psykiatri