Høresansen

© Betina Karin Lassen, ergoterapeut - specialist i demens og psykiatri

Høresansen

Du sidder ved computeren, dit ydre øre opfanger en lydsvingning. Lyden kommer ind igennem mellemøret og sætter svingninger i trommehinden og de små knogler i det indre øre. Disse svingninger sætter bevægelse i væsken i det indreøre, hvilket får de små hår til at bøje sig, hvorefter signalerne bliver sendt videre til hjernen. I tindingelapperne bliver lyden registreret til at være en fejemaskinen. Du tolker resultatet af lyden til ikke at være noget, du skal reagere på.

Høresansen kaldes også for den auditive sans. Ordet auditiv kommer af det latinske ord auditorus og betyder noget der vedrører hørelsen.

 

Udvikling

Din høresans er allerede udviklet i fosterstadiet, hvor barnet kan høre moderens hjerteslag, fostervandets skvulpen, moderens stemme og lyde fra omgivelserne omkring moderen. Derfor kan det nyfødte barn reagere på forskellige lyde, som det har hørt i forsterstadiet.
 Når vi bliver over 65 år vil 20% ikke kunne høre de højetoner og derfor have behov for et hørehjælpemiddel.
Det menes at to ud af ti mennesker med en skizofreni diagnose har nedsat hørelse. Hvilket kan være forklaringen på deres forvængede opfattelse af lyde (hørehallucinationer). Der er amerikanske undersøgelser, som har vist at hvis de får et høreapparat vil deres mængde af paranoidtanker og hørehallucinationer ofte mindskes.

 

Øretsopbygning

For at få en bedre forståelse for høresansen funktion skal vi nu se på dens opbygning. 
Det ydre øre består af øremuslingen og øregangen. Derefter kommer man til rummet mellem trommehinden og det indre øre, også kaldt mellemøret. Det er et lukket rum, som får tilført luft via det eustakiske rør, der er forbindelsen mellem næsesvælget og mellemøret. Det eustakiske rør åbnes, når vi synker og gaber.
Det indre øre består at sneglen, armbolden, rørknoglerne, hørernerven (n.cochlearis), balanceorganet og balancenerven (n.vestibularis), samt nerven

der samler hører- og balancenerven nerve vestibulcochlearis.

 

Sådan bliver lydsvingninger til forståelig lyd

Når der frembringes en lyd, dannes der svingninger i luften, kaldet lydsvingninger. Vores ydre øre indfanger svingninger. Derfra går svingningerne videre indtil mellem øret og derfra til det indre øre.

Idet lydsvingningerne rammer det indre øre bliver lyden ved hjælp af trommehinden, de små rørknogler, hammeren, ambolten, stigbøjlen og det ovale vindue registret som en lyd. Lydsvingningen overføres til væsken i det indre øre, som bøjer nogle hårceller, som omsætter trykbølgen til elektriske impulser, som opfanges af nervebanerne via sneglen og op til selve hjernen. Her finder hjernen ud af, hvilken lyd det er og om der skal reageres på den. 
Sagt på en anden måde sendes nervesignalet via blok I til temporallapperne, hvor de bliver analysere, bearbejdet, og eventuelt sendes der signal til blok III, om at der skal reageres på stimuli, for eksempel hvis der høres barngråd fra ens barn, så reagerer du på det.
Sammenfattet kan siges at høresansen register lydsvingninger også kaldt trykbølger.

 

Hvis du har betændelse i mellemøret ved forkølelse dæmpes lyden, fordi betændelsen mindsker svingningerne af trommehinden. For at kunne opfatte en lyd optimalt kræver trommehinden luft for at kunne komme i svingninger. Når trommehinden er kommet i størrer svingninger bliver lyden forstærket og hjernen kan bedre finde ud af, hvad det er for en lyd. Det betyder, at når din trommehinde ikke kan komme ordentlig i svingninger på grund af betændelse i mellemøret, kan du ikke hører så godt.

 

Din høresans er med til at bestemme rum retning og afstand til ting, samt har en stor indflydelse på udviklingen af sproget. Den er desuden meget tæt forbundet til balancesansen, da de to sansers områder i hjernen ligger meget tæt.

Spejl af dit sansesystem

Dine reaktioner overfor høresans (lyde) påvirkninger fortæller, om du bliver generet af det eller du kan lide det. Det kan også være at dette er forskelligt afhængigt af situationen.

 

Kan lide lyde viser sig ved:

  • Synger, nynner eller fløjter ofte
  • Frembringer lyde med objekter fx trommer på bordet eller laver boblelyde med sugerøret
  • Konstant har fjernsynet eller radioen kørende
  • Kan lide at tage til koncerter og lignende

 

Generes af lyde kan vise sig ved:

  • Bruger ørepropper når du går i biograften eller andre steder for at at minimere lyde
  • Beder andre om at skrue ned for fjernsynet, når du kommer ind til dem for at se fjernsyn eller opholder dig i samme rum, som de ser fjernsyn
  • Lægger mærke til lyde, som andre siger de ikke lægger mærke til fx summen fra køleskabet eller højspændingsledninger
  • Kan beskrive en lyd meget detaljeret
  • Du kan læse mere om typiske problemer her.

 

© Betina Lassen