Muskel-ledsansen

© Betina Karin Lassen, ergoterapeut - specialist i demens og psykiatri

Muskel-ledsansen

 

Du bøjer din arm, for at løfte hånden op og hilse. Mens denne bevægelse sker, vil der gennem nogle små receptorer i ledene blive sendt besked til hjernen. Derfra vil noget af det gå videre til det motoriske område, hvor bevægelsen vil blive vurderet om den skal justeres, så det lykkedes dig at få hånden op og hilse istedet for at den lander på maven eller skulderen.

Sanseoplevelser

 

Muskel-ledsansen kaldes også for den proprioceptive sans eller stillings og bevægelsesansen. Den fortæller dig, hvor dine kropsdele er i forhold til omgivelserne.Der er nogle mener den er en del af følesansen.

 

Ordet proprioceptiv betyder noget, der vedrører dig selv. Hvorimod ordet proprioception betyder sanseoplevelser, som fremkommer ved dine musklers sammentrækninger, samt sener og leds bøjninger og strækninger. Det er altså din krops evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstillinger og kroppens placering i rummet.

Det er kroppens evne til at vide, hvor meget muskelkraft, der skal til for at udføre en bevægelse inklusiv koordinationen og hastigheden af denne.

Kroppens bevidsthed

 

Din muskel-ledsans starter sin udvikling i 10.-11. forsteruge. Den er kroppens bevidsthed om sig selv i forhold til omgivelserne. Kropsbevistheden skabes ved at hjernen får information fra dine led, muskler og ligamenter om, hvor din krop er og hvad den laver. Det kan for eksempel være om du bøjer din arm, mens du sidder på en stol med ryggen presset mod ryglænet.

Kinæstetiske sans er synonym

 

Den kinæstetiske sans giver dig en bevisthed om musklernes bevægelser og - spændinger, samt kropsdelenes indbyrdes stillinger. Det er almindeligt i dag at anvende den proprioceptive og den kinæstetiske sans synonymt.

 

Muskel-ledsansens små opfattere

 

Muskel-ledsansen opfattes i kroppen ved hjælp af muskeltener, senetener, ligamenter, ledkapsler, ledflader, sene- og ledreceptorerne. I hjernen registres muskel-ledsansen i det motoriskeområde også kaldt motorisk cortex (se illustrationen til højre).

 

Muskeltenen sidder i musklen og informere centralnervesystemet, hvilken længde musklen har, og når der sker ændringer i denne ved bevægelse.

 

Led- og senereceptorerne fortæller centralnervesystemet, hvilken position leddene har. De fortæller din krop om hastigheden samt retningen, når den er i bevægelse. Det er nogle signaler, som hjernen hele tiden modtager fra kroppen om dens stillinger og bevægelser.
Den viden, du har om hvad din krop kan, skabes gennem aktiviteter, da det er på den måde din hjerne husker, hvordan den fungerer.

 

Motorisk planlægning

 

Din muskel-ledsans fortæller, hvor dine kropsdele befinder sig i forhold til hinanden, hvordan de bevæger sig, hvor meget kraft der er i handlingerne (bevægelserne) og så videre.
De bevægelser, som du udfører, er ofte meget krævende. Det er derfor kroppens viden, om hvordan den motoriske handling skal udføres og planlægges, er meget vigtig for at den kan blive udført flydende og sikkert.

Mens du udfører en bevægelse forsøger muskel-ledsansen, at sørge for at vores opmærksomhed omkring vores krop er optimal. På den måde sørger hjernen hele tiden for, at planlægge den næste bevægelse korrekt, blandt andet at påvirke de rigtige muskler, på de rigtige tidspunkter (dette kaldes også for motorisk planlægning).
 Hos nogen mennesker fungere den motoriske planlægning ikke optimalt, hvilket giver dem problemer i dagligdagen med at udføre almindelige daglige aktiviteter.

Motorisk planlægning er den proces, der gør at du kan planlægge og udføre ukendte handlinger. Du vil undervejs tilpasse handlingen, så den tilsidst bliver så optimal som muligt og er tilpasset netop dig og dine sanser.

 

Feedforward og feedbackward

 

Muskel-ledsansen er vigtig i forbindelse med motorisk planlægning, hvor handlingen er afhængig af de rigtige feedforward- og feedbackward fra kroppen. Feedforwards er den forestilling du har, om hvordan du skal og vil udføre en given handlingen. Idéen har du allerede inden handlingen udføres. Feedbackward er den information din krop får om handlingen var en succes eller skal justeres, så der er størres sandsynlighed for at det bliver en succes.

 

De tre former for feedbackward

 

  • Produktion er i det bevægelsen sker, mærker man hvordan bevægelsen føles, det vil sige at man lagre den som erfaring - selvom det ikke går godt.
  • Efferent copy er når man udføre handlingen og mærker om det føles rigtigt, det vil sige at man sammenligner med sine tidligere erfaringer.
  • Outcome er om man gjorde bevægelsen som man gerne ville, det vil sige om den lykkedes eller ej. Hvis der er en fejl vil den blive opfattet som en feedback fejl, hvilket betyder at der skal ske en korrektion af bevægelsen.

De informationer, som hjerne modtager fra udførelsen af en handling lagres og bruges, når en lignende handling skal udføres igen. Derfor spiller feedbackward en vigtig rolle i indlæringen af nye færdigheder.

Spejl af dit sansesystem

Dine reaktioner overfor muskel-ledsans påvirkninger fortæller, om du bliver generet af det eller du kan lide det. Det kan også være at dette er forskelligt afhængigt af situationen.

 

Kan lide information fra muskel-ledsansen viser sig ved:

  • Bruger yoga som din primære motionsform (se billede til højre)
  • Sidder på dine ben også selvom du sidder på en hård stol
  • Godt kan lide at sove med tunge tæpper eller dyner, når du hviler dig
  • Vikler ben eller arme omkring stole

 

Oplever ubehag ved information fra muskel-ledsansen viser sig ved:

  • Hurtigere udtrættes
  • Ødelægger ting uden helt at forstå hvordan det er sket
  • Ofte snubler
  • Sidder med hovedet i hænderne, når du sidder ved et bord
  • Du kan læse mere om typiske problemer her.

 

Denne del er inspireret af Dunn (2015), hvor du vil kunne læse mere om sanserne