Smagssansen

© Betina Karin Lassen, ergoterapeut - specialist i demens og psykiatri

  • Surt på overkanten af tungen
  • Sødt på spidsen af tungen
  • Bittert bagest af tungen
  • Salt på siderne af tungen
  • Umami betyder oversat fra Japansk behagelige. Den er også kendt som det 3.krydderi og sidder et ukendt sted af tungen. Den registere glutamat og protein. Glutamat er, sammen med GABA (gamma-aminosmørsyre), de mest udbredte signalstoffer i hjernen. Det er altså et helt uundværligt led i vedligeholdelsen af vores hjernes funktion. Den findes i fødevare som kød, fjerkræ, chili, tang, tomat, løg, asparges og kål.

 

Der er mange, som mener, at hvis du i et måltid får stimuleret alle dine smagssanser vil du føle dig længere mæt, have mindre trang til usunde fødevare som for eksempel slik og sodavand.

Smagssansen

 

Du går ind i restauranten og sætter dig ned ved bordet. Du tager menukortet og bestiller noget mad, som du ikke er helt sikker på hvad er. Da tjeneren kommer ind med maden og har stillet tallerkenen på bordet, læner du dig frem over tallerkenen for at dufte til maden . Du kan dufte, at der er hvidløg i. Du tager dit bestik og kommer en bid af salaten op på din gaffel. Til at starte med smager det sødt. Du begynder at tygge på maden, hvorved at duftene fra maden bliver ført op til næsen og du kan smage at det er melon der gør det sødt. Du tager en bid af kødet, som til at starte med er lidt salt, men efter hånden som du tygger på det kan du smage, at det også er lidt stærkt, bittert, surt og smager af kylling med ingefær, citron og kanel. Du har bestilt en Sprite til maden. Du tager en tår og kan til at starte med kun smage at det er surt og mærke bruset mod ganen, efterhånden som det kommer længere ned på tungen kan du smage at det er lidt bittert.

Smagssansen kaldes også for den gustatoriske sans. Ordet Gustatorisk stammer fra det latinske ord gustativ, som betyder noget der vedrører smagen eller smagssansen.

 

Smagssansen er én af dine vigtigste sanser for at kunne overleve. Den sikre dig maden, som du spiser ikke er skadelig for din krop. Generelt kan man sige, at hvis der er noget mad, som du ikke kan lide, er der stor sandsynlighed for, at det er noget mad, som din krop IKKE vil have godt af. Det kan for eksempel skyldes, at du er allergisk overfor fødevaren eller at det er fordærvet og så videre.

 

Du kan smage 5 smage ved hjælp af smagsløgene, som sidder på tungen. Det er:

Kroppens eksistens

Den afhænger meget af det du spiser. Derfor kan du fortrinsvis kun smage 5 smage med tungen. Sødt er ofte forbundet med næringsrig føde. Salt er vigtigt for væskebalancen og surt er skadeligt i store mængder for kroppen - dette gælder også bittert, som ofte er et vigtigt tegn på noget føde eller væske, der er skadeligt eller dødeligt. Mængden af umanmi (her især i form af glutamat og glutamat-lignende stoffer) kan ved overdrevent store mængder i fødevare være giftige og ofte ligefrem dødelige.

 

I samarbejde med lugtesansen kan du smage, hvad det er du spiser. Det sker ved at duftene kommer op gennem svælget og ind i næsen. I næsen bliver duftene registreret af lugtekolbens sanseceller, som via nervebaner sender besked videre til det limbiske system og pandelappen. Lugtesansen og smagssansen er de eneste sanser, der går "direkte" til hjerne. Derfor er det at stimuleringen af disse sanser har en stor effekt på vågenhedstilstanden. Mange mennesker siger: "Jeg er ikke vågen, før jeg har fået min kop kaffe."

 

For at du kan opfatte smagen af maden eller væsken sker der en kemiskreaktion. Hvorefter information via nervetråde bliver sendt til nogle synapser, der sender informationen videre til formation reticularis, thalamus med flere. Herfra bliver den sendt videre til blok II og derfra videre til blok III, hvor det eventuelt vil komme en reaktion på smagen for eksempel at spytte maden ud, fordi at det smager dårligt og kan være farligt for kroppen.

 

Madens konsistens bliver opfattet i hjernen ved hjælp af følesansen. Registreringen af konsistensen og smagen lagres samme sted i hjernens hukommelse. Derfor har hjernen svært ved at finde ud af, hvad mad det er, hvis én af disse er ændrede – dette er blandt andet tilfældet ved jelly beans også kaldt magiske bønner.

 

Når du drikker vand til maden smager den af mere. Det skyldes, at smagsløgene bliver renset.

 

Når man kommer op i alderen, begynder man ofte, at synes at maden ikke smager af noget. Det er fordi smagsløgene er blevet slidte. Det er især de saltsmagende smagsløg, som bliver slidte og derfor salter ældre ofte maden mere end de gjorde da de var yngre.

Spejl af dit sansesystem

Dine reaktioner overfor påvirkninger af smagssansen fortæller, om du bliver generet af det eller du kan lide det. Det kan også være at dette er forskelligt afhængigt af situationen.

 

Kan lide information fra smagssansen viser sig ved:

  • Elsker bestemte former for sanseoplevelser i din mund fx drikker med sugerør, spise madvare der er sprøde og knaser
  • Konstant har noget i munden fx tyggegummi
  • Godt kan lide at prøve forskellige former for mad

Oplever ubehag ved information fra smagssansen viser sig ved:

  • Du lægger mærke til, hvis der er lavet små ændringer i opskriften
  • Spiser de samme ting
  • Vælger de samme retter hver gang i er ude og spise fx nuggets eller stegt kylling begge med pomfritter og ketchup
  • Du er kræsen
  • Du er ikke villig til at prøve ny mad