Synssansen

© Betina Karin Lassen, ergoterapeut - specialist i demens og psykiatri

Synssansen

 

Vækkeuret ringer klokken 6 en kold frostklar vintermorgen. Du rækker ud efter vækkeuret, som du kan ane i grålige toner i mørket . Du rejser dig op og tænder for lyset, der langsomt ændre rummet fra at være badet i grålige toner bliver det pludseligt badet i alverdens farver. Du kan nu se at vækkeuret, der før var gråligt nu er rødt og at sengetøjet, der var hvidlig med mørkegråstriber, nu har fået blå striber. Du kigger ved siden af sengen uden at drejehovedet og ser at du i løbet af natten har skubbet det røde tæppe af, som du ellers plejer at have liggende oven på dynen.

Synssansen kaldes også for den visuelle sans. Ordet Visuel stammer fra det latinske ord visus, der betyder syn. Visuel betyder altså noget der vedrører synet.

 

Svagest udviklet ved fødslen

Synssansen starter udviklingen i foster stadiet, men er en af de sanser, der er svagest udviklet ved fødslen. Derfor er det at barnet indtil 6.-7. måneders alderen er svært nærsynet og ikke kan se noget klart der er over 20 cm væk. Barnet er heller ikke i stand til at adskille farver og former. 
Vi bruger synssansen til at skelne andres ansigtsudtryk, skabe kontakt og bekræfte denne. Vi bruger den sammen med balancesansen samt muskel-ledsansen til at orienter os og koordinere kroppen.

Øjets lysdetektorer

Øjet er i stand til at opfatte lys, mørke og farver ved hjælp af nogle lysdetektorer i form af tappe og stave. De er placeret i nethinden også kaldt retina. Tapperne er i stand til at opfatte farver, mens stave opfatter lys og mørke. Det vil sige at om natten, hvor vi kun kan se sort hvid, er der stavene som arbejder og ikke tapperne. Det skyldes, at tapperne kræver meget lys for at fungere, hvor imod stavene som kun register sort hvid ikke har brug for særlig meget lys.

Øjets objektiv

Yderst består øjet af hornhinden også kaldt cornea (illustrationen til højre), der fungere som et kameraobjektiv også i folkemunde kaldt en linse. Den dækker over et vandfyldt forkammer, hvori iris (regnbuehinden) er. Iris giver øjet dets farve og fungerer som en blænde for pupillen. Lyset trænger igennem pupillen og ind i linsen og videre igennem glaslegemet, som også indeholder en væske der søger for at holde øjeæblet udspilet.

 

Med alderen ændres nethindens elasticitet, hvilket er årsagen til, at mange bliver langsynede med alderen.

 

Iris fungerer som en blænde, der kan lukke lys ind i pupillen. Er der for lidt lys vil iris lade mere lys komme igennem og modsat, hvis der er meget lys. Linsen samler det indkomne lys på retina (nethinden), hvor de lysfølsomme stave og tapper ligger ujævn fordelt. Den guleplet er umiddelbart bag ved linsen, hvor der er en koncentreret samling af tapper. Tapperne er forbundet med nervesystemet ved hjælp af ganglier (som er en type at nerver, der modtager visuel information fra photoreceptorerne og sender informationen videre til flere områder i thalamus, hypothalamus, mesencephalon eller mellemhjernen), som også forbinder stavene med nervesystemet. Der er en ganglier for hver tap eller stav.

 

De farver som du omgiver dig med har indflydelse på dit humør. Derfor er det vigtigt at dette indtænkes, når der indrettes skoler, plejeboliger, arbejdspladser og hjemme hos dig selv.

 

Dybde perception

Ganglierne sender information via synsnerven til synsområdet i hjernen. Hvis du skal reagere på synsindtrykket for eksempel, at du har set en isbjørn løbe mod dig, og du skal løbe væk, så sendes der besked til hjernen, om at du skal løbe væk fra faren. Derfor er det vigtigt, at øjet er i stand til at opfatte dybde perception og derved se hvorlangt væk faren er. Dette sker ved hjælp af øjnenes forskellige synsindtryk, som bliver samlet i hjerne og derved skabes en fornemmelse for dybde og bevægelse.

 

Hvis du ser et billede som vender på hovedet har du svært ved at se, hvad det forestiller. Derfor vil din hjerne forsøge at skabe mening af billeder udfra tidligere erfaringer.

 

Der er mange stave ude i de ydre områder, hvor ganglierne også er kraftigere og derved er signalerne også bedre, derfor er øjet meget følsomt overfor svagt lys i de yderstliggende områder af retina. Da stavene er i overtal i de områder bliver signalet opfattet som sort-hvidt. Hvis vi mangler tappene og stavene er vi blinde. Blindhed kan dog også skyldes mange andre ting, som hjerneskader, synsskader med mere.

Forenklet

Forenklet kan man sige, at øjet modtager lyset, som rammer retina med tapperne og stavene. Signalet bliver via synsnerven sendt videre til hjerne, som opfatter, bearbejder og analysere indtrykket. Det er altså ikke øjet, som skaber synsindtrykket, men hjernen.

 

Vigtigt for overlevelsen

Evnen til at skelne lys fra mørke har altid været vigtigt for mennesket overlevelse. I urtiden var den især vigtig, da det gjorde det muligt at skelne

mellem sikkerhed og fare. Det skyldes, at når det var lyst kunne de se, om der var fare, og derved kunne de nå at komme i sikkerhed.
Det har også været vigtigt at kunne se farver. Evnen til at kunne se farver har især været brugt til at kunne se om noget var spiseligt eller ej, da naturens farver signalerer herom. Desuden er det også vigtigt for appetitten, hvis maden har forskellige farver, ser det mere indbydende ud og mennesket spiser derved mere.
Det er også nemmere at indlærer nye ting, hvis det sker med farver og ikke kun sort-hvid. Med alderen vil din evne til at se farver blive dårligere. Derfor kan det være, at du oplever, at maden du spiser virker mere grå og kedelig, hvis den især består af røde og grønne nuancer.

Kan ikke se alt

Øjet er ikke i stand til at se alle lysbølger, dette gælder også for et ungt og sundt øje. Øjet kan opfatte fra 300nm til 800nm og det er indenfor dette spektrum at de forskellige farver ligger.

 

Kontrol af øjet

For at du er i stand til at kunne kigge et bestemt sted hen har du nogle muskler i øjet, der kontroller dette. Øjetsmuskler gør at du ikke altid drejer hovedet for at se. Efterhånden som du kommer op i alderen bliver musklerne i øjet ofte svækket, hvilket ofte skyldes under stimulering for eksempel på grund af vedvarende brug af briller eller andre problemer, som hæmmer brugen af musklerne og fremmer bevægelsen af hovedet som kompensation.