Forenkelt forklaring

© Betina Karin Lassen, ergoterapeut - specialist i demens og psykiatri

Forenkelt forklaring om nervesystemet

Blok I

 

Portvagten og portneren

Blok I omtales som portvagten eller portneren. Han laver al grovarbejdet af de indkomne sanseindtryk. Han sorterer dem, så det kun er de vigtigste blok II (kaldes også tjernerne) eller blok III (kaldes også kongens og hans riddere) for en yderligere bearbejdning.

 

Fungere fra fødslen

Portvagten fungere fra fødslen og kongen og hans riddere flytter først ind senere. Når kongen først er flyttet ind, vil han blande sig i næsten alt. Han vil sende beskeder til portvagten, om hvilke sanseindtryk han vil have skal komme op til ham, og hvilke der ikke skal. Det vil sige kongen prioriter for portvagten.

 

Sagt på en anden måde, så vil Kongen bestemme, hvad du skal koncentrerer dig om, og portvagten vil bestemme, hvad du skal være opmærksom på.

 

Reguler vågenhedstilstanden

Portvagten reguler vågenhedstilstanden (arousal). Det gør han ved at bestemme hvor meget lys, der skal komme ind på slottet via en trinløs regulering af portåbningen. Når der kommer for mange stimuli, lukker han porten (du bliver træt). Kort tid efter går alle på slottet til ro for at sove, så de kan fungere igen næste dag.
Ved at styrer vågenhedstilstanden påvirker portvagten hjernens evne til at bearbejde sanserne. Den rigtige belysning gør at tjenerne, samt kongen og hans riddere kan udfører deres samarbejde bedst muligt - det vil sige at nervecellerne i blok II og III kan synkronisere deres elektriske impulser, så der bliver en optimal mulighed for samarbejde.

 

Forudsigelige stimuli forgår på ubevidstplan

Hvis portvagten oplever de indkomne sanseindtryk, som kendte og forudsigelige, klare han selv opgaven. Så sendes der ikke besked videre til de andre på slottet. Informationen bliver ikke bearbejdet på et bevidst plan. Det betyder, at hjernen ikke bruger forarbejdningskapaciteten på hjerneoverfladen (blok II og III).
Portvagten sørger altså for at det kun er de nye opgaver, der bliver bevidst bearbejdet ved at sende sansestimuliene op sammen med den rigtige mængde af vågenhedstilstand.

 

Kamp og flugt reaktion kræver ikke bevidsthed

Portvagten kan reagere på eget initiativ med grovmotoriske bevægelser, når der er tale om meget farlige og truende situationer. Han vil reagere med reflekser for eksempel at løbe væk fra tigeren, så du ikke blive spist. På den måde spares der tid og du kommer væk fra faren hurtigere end hvis sanseindtrykkene først skulle bearbejdes i hjernen (så ville tigeren nå at fange dig).

 

Orientering om kroppens basale funktion

Portvagten orienterer sig om den biologiske situation i kroppen for eksempel blodsukker, temperaturregulering og vejrtrækningen. Hvis der opstår en ubalance i et af de systemer vil han øge opmærksomheden på området, så du for eksempel tager noget mere tøj på, hvis du fryser. Dette vil du blandt andet opleve, ved at du begynder at tænke på madopskrifter eller slik, når du er sulten. Portvagten gør dig altså opmærksom på det, som din krop har brug for for at opretholde sine basale funktioner.

Blok II

 

Produktionen og tjenerne

Blok II kaldes også for produktionen og tjenerne. Hvilket skulle hjælpe til at skabe en bedre forståelse for dets funktioner.

 

Skaber virkeligheden

Det er den del af hjernen, som skaber den indre oplevelse af det der sker omkring dig - det vil sige den ydre verden. Dens virkligheds opfattelse afhænger af, hvordan portvagten har sorteret og grovbearbejdet sansestimuliene. Tjenerenes virkligheds opfattelse afhænger af, hvor mange der er ansat og deres kvalifikationer. Derfor ændres din virkligheds opfattelsen sig efterhånden, som et du bliver ældre og får mere erfaring. Det er skyldes, at tjenerne og blok III (nervecellerne) bliver mere velkvalificerede til at takle de besøgende på slottet - det vil sige det bliver bedre til at modtage, analysere og bearbejde sansestimuliene.

 

Samordner de besøgende i kategorier

Tjenerne sørger for at samordne de besøgende (sansestimuliene) fra alle de forskellige lande mm. (sanserne for eksempel synssansen) som de kommer fra. Derved bliver det en mere kompleks oplevelse, du kan for eksempel læse og hører musik samtidig.
Til at starte med sætter tjenerne alle de besøgende sammen. Derefter kombineres de enkelte besøgskategorier for eksempel alle bønderne (synsindtrykkene) med hinanden og alle herrerfolkene sammen, hvorved der dannes en samlet opfattelse af de besøgendes budskab.
Med andre ord dannes der først et perceptions mønster, hvor de enkelte sansestimuli samordnes, så der kan dannes en færdig perceptionsoplevelser, der indeholder sansestimuli fra de forskellige sanser. Man kan altså sige at tjenerne opbygger en bevidst oplevelse af den ydre verden (virkeligheden).

 

Højre og venstre hjernehalvdel

Tjenerne er inddelt i nogle der arbejder med højre sides indtrykkene fra kroppen og nogle der arbejder med de indtryk der kommer fra venstre. Det specielle ved dem er bare at dem der modtager signaler fra højre side bor i venstre sidse af hjerne og modsat. Venstreside af hjernen modtager for eksempel når højre side mærker solens varme stråler mod dit højre lår. 
De to hjernehalvdele er forbundet med en bro, kaldt hjernebjælken. Det er så og sige den eneste forbindelse der er mellem de to halvdele.

 

Din hjerne er altså inddelt i en højre og venstre hjernehalvdel. Den højre side af hjerne styre den venstre sides bevægelser og modtager også den venstre side af kroppens sanseindtryk. Den venstre side styre således den højre halvdel af kroppen og modtager sanseindtryk fra den højre side.

 

De dovne tjenere slipper kontrollen

Efterhånden som tjeneren er blevet rigtig gode til at adskille de forskellige sanseindtryk, begynder de at blive dovne og videre giver derfor deres funktion til portvagten. Så kan tjenerne i stedet bruge deres energi på alle de nye sanseindtryk, som kroppen hele tiden udsættes for. 
Portvagten bliver derved i stand til at reagere på et sanseindtryk, uden at det først skal via tjeneren for at blive modtaget, bearbejdet og analyseret. Det kaldes at reaktionen er blevet automatiseret eller i folkemunde, at det sidder på rygmarven. Det er derfor at du ikke mere tænker over når du går at du bøjer i hofte, bøjer i knæet, fører benet frem, mens foden slipper jorden med anden tåen som den sidste, der slipper inden at der er en kort svæve fase og du sætter hælen i jorden og så videre. Hvordan du går bliver du først bevidst om igen, hvis det er at du beskadiger noget der på virker gangfunktionen for eksempel brækker foden.

Blok III

 

Kongen og hans riddere eller direktøren og hans kørselsafdeling

Blok III kaldes også for kongen og hans riddere eller direktøren og hans kørselsafdeling. Det er ham, som bestemmer, hvad virkeligheden skal bruges til ved at foretage bevidst styring og strukturering af oplevelserne. Sammen med kongen er også alle hans riddere der sørger for at udfører hans befalinger (for eksempel bevæge din arm ud efter din telefon, når den ringer).

 

Kongen og hans skriver

Kongen har en skriver, som hjælper ham med at husker, hvad der er sket tilbage i tiden. Skriveren hjælper ham også med at forholde oplevelser til en tidsdimension. På den måde er kongen i stand til at forudse, hvad der vil ske, når han eller andre udføre en handling. Kongen vil sammen med skriveren for eksempel være i stand til at se, at hvis du stiller et glas med vand, så halvdelen af glasset ikke står på bordet, er der stor sandsynlighed for at det vælter ned. Det er her kongen, som fortæller dig, hvad der er sandsynligt vil ske. At du ved at det kan ske bygger på dine tidligere erfaringer med at stille noget yderligt på et bord. 
Kongen er altså i stand til at lærer af sine erfaringer og bruge dem i forhold til lignende situationer. Han er med til at spare tid for hele slottet, så de ikke skal bruge unødigtid på at analysere, bearbejde og eller afprøve, de samme eller lignenede ting. Kongen overskue konsekvensen af en handling uden at den konkret er blevet udført.

 

Den synske konge

Kongens evner bevirker, at en person kan tænke sig til konklusioner, der ikke er konkret indlært. Han er derfor en vigtig brik i barnets udvikling, da han gør, at de ikke bliver ved med at gentage den samme mislykkede handling igen og igen, men ændre den lidt for hver gang. Kongen er den sidste del af hjernen der er færdig udviklet. Der er mange uenigheder om hvornår det er at den er færdig udviklet, men nyere forskning siger omkring 30 års alderen. Det kan give en forklaring på mange ting i forhold til børn og unge. Derfor skal man være opmærksom på at det ikke er alle børn, som er parate til at starte i skolen på samme tid, da det kan være at deres hjerne ikke er klar til bogligindlæring.

 

Når kongen har taget skade

Når kongen har taget skade, ved for eksempel en trafikulykke eller kraftigt slag mod hovedet, vil han ikke fungere optimalt. Det vil kunne resulter i en person, der gentager den nøjagtig samme handling igen og igen uden at lære noget af den. Kongen vil ikke være i stand til at tage ved lære af egne fejl og derved opleve en adaptiv respons.

 

Ridderne udfører ordren

Ridderne sørger for at udfører de handlinger, som kongen har fundet ud af skal udføres. Før handlingen kan udføres skal det igennem rigsrådet, som planlægger, hvordan og hvorhen de skal i landet. Rigsrådet laver nogle lister, som indeholder hvorhen den enkelte ridder skal, hvor hurtige de skal være om turen. På den måde danne der et billede af den enkelts tur.
Sagt med andre ord, der er et område i blok III, som kaldes det præmotoriske område, som danner bevægemønstrene.

 

Ridderne sørger for at kroppen kan bevæge sig som den skal

Når bevægemønstrene er blevet dannet skal informationen sendes videre til kroppen via nogle impulser, der udsendes fra det, der kaldes det motoriske cortex. Går vi tilbage til slottet og dets riddere skal disse sørge for at sætte de rigtige aktiviteter i gang i de forskellige dele af landet. Det vil altså sige at blok III sørger for at sende de rigtige nerveimpulser til musklerne for at aktivere en bestemt handling for eksempel at løfte din arm for at klø dig i nakken.