Hjernens funktion

© Betina Karin Lassen, ergoterapeut - specialist i demens og psykiatri

Hjernensfunktion

 

For at kunne beskrive hjernens funktion har jeg valgt at tage udgangspunkt i den russiske neuropsykolog Alexander Luria. Han har valgt at opdele hjernen udefra dens funktionsmåde og ikke dens anatomiske områder. Han har groft inddelt hjernen i 3 blokke.

Blok I - energi og bevidsthed

Anatomiske område

Den består af cerebellum, diencephalon, hjernestammen (som består af pons, medulla oblongata, mesencephalon og formatio reticularis) og det limbiske system. Det er det eneste del af hjernen, der er færdig udviklet ved fødslen.

 

Kort fortalt om blok I

  • Sender nerveimpulser op til de cortikale og de subcortikale områder fra blok I.
  • Modtager nerveimpulser fra sanserne.
  • Opretholder nogle af kroppens basale biologiske processer, som fx vejrtrækningen, temperaturreguleringen, stofskiftet.
  • Har indflydelse på homeostasen bla. immunsystemet og det endokrinesystem.
  • Er ansvarlig for de basale behov som sult og søvn.
  • Har en vigtig indflydelse på de emotionellefølelser angst, flugt og aggressivitet.
  • Har en indflydelse på hukommelsen og opmærksomheden, ved at videregive information efter at have sorteret sansestimuliene. Hvis der ikke sker en sortering vil alle vores sanseindtryk komme ind med samme styrke, hvorved vi ville blive usamlede og kaotiske (hvilket ofte ses hos sindslidende og nogle hjerneskadede med flere, der kan have svært ved at sortere i sanseindtrykkene).
  • Modulerer vågenhedstilstanden (arousal) og dermed mængden af aktiviteter.
  • Sørger for energiforsyningen via hjernestammen til de forskellige hjerneområder. Den er derfor vigtig i forhold til opmærksomheden. Det er den der bestemmer hvilket område i hjernen, der skal have mest opmærksomhed for eksempel synet og hørelsen, når der ses tv.
  • Har konsolidering (fastgørelse) af langtidshukommelsen, som er 1. del af langtidshukommelsens lagringen.

Blok II

 

Blok II kaldes også for den modtagende, forarbejdende og opbevarende (af stimuli), altså det er informations blokken.

 

Anatomiske område

Den indeholder den bagerste del af storhjernen (posterior cortex), det vil sige nakkelapperne (occipitallaperne), tindingelapperne (temporallapperne) og isselapperne (parielapperne), der indeholder føleområdet i hjernen kaldt somato sensoriske cortex. De forskellige lapper har et registrerings område med deres egen sansemæssige hukommelse.

 

Sammenfatning af blok II´s funktioner

Blok II's hovedfunktion er at være modtager central, hvorefter den bearbejde og analysere sanseimpulserne. Derfra bliver informationen enten sendt videre til blok I eller blok III for fx at blive til en reaktion.

 

Vigtig for indlæring og hukommelsen

Blok II har en vigtig rolle for din hukommelsefunktion, samt for lagring og genkaldelse af din langtidshukommelse. Den er umiddelbar og eller sansemæssig. Det vil sige at den har en indflydelse på din opfattelse og indlæring.

Blok III

Blok III kaldes også for den programmerende og adfærdsstyrende blok, samt afsendercentralen. Det er den del af din hjernen, der er sidst færdig udviklet (omkring 30 årsalderen).
Det er ofte den del af hjerne, der tager skade ved trafikuheld. Det skyldes at hjernen, som ligger og svømmer i hjernevæske inde bag kraniet, ofte bliver slynget fremad ved sammenstød med en anden bil. Derved kommer der trykskade på hjernen på grund af sammenstødet med indersiden af kraniet.

 

Anatomiske område

Blok III består af pandelapperne (frontallapperne). Der består af to dele, hvoraf den forreste del organisere tale, tænkning med mere, og den bagerste del

(motorisk cortex) organisere bevægelse (se længere nede for nærmere beskrivelse af motorisk cortex).

 

Sammenfatning af blok III´s funktioner

Blok III er den del af hjernen, som bestemmer, hvad der skal gøres, hvordan og hvornår.
Blok III udvælger informationer og handlinger, som er mest optimale i forhold til den igangværende situation. Det kan kun gøres i samarbejde med blok I og blok II, som den ikke vil kunne fungere foruden. Blok III har den overordnede kontrol over tankeprocesserne, handlinger, bevægelser og andre komplekse aktiviteter.

 

Fungerer optimalt

Når blok III fungere optimalt, er vi i stand til passende, fokuseret, organiseret tankegang og adfærd, så vel som overordnet kontrol af vågenhed og dermed hjernens aktivitet.

 

Forreste del af pandelapperne er ansvarlige for:

  • Abstrakt ræssonering.
  • Avanceret organisering og meningsdannelse.
  • Forudplanlægning af bevægelser (motorisk planlægning).
  • Øjekontrol under synsudforskende af omgivelserne for eksempel at læse.
  • Motivation
  • Kognitiv fleksibilitet.
  • Social acceptable og målrettet adfærd.
  • Bevidsthed om ens jeg.
  • Prøve og fejle adfærd.
  • Udtænke og udføre planer som for eksempel problemløsning, formulering af -,udvælge og udføre planer, samt vurdere udviklingen og tilpasningen af planen.

 

Vælger hvor du har din opmærksomhed

Det kan siges på en anden måde at den forreste del af din pandelap er i stand til at vælge, hvor din opmærksomhed skal være, hvilke informationer din hjerne skal koncentrer sig om og samtidig kontrollere dine handlinger, så der bliver udført det rigtige, på det rigtige tidspunkt.

 

Det motoriske område

Det Motorisk område styrer dine muskler det vil sige dem i dine arme, ben, ryg, tarme med mere.
Det kan også siges på en anden måde at det motoriske områdes nerveceller og nervebaner styrer den tværstribede muskulatur og den glattemuskulatur. Hjertemuskulatur styres af det autonome nervesystem (hvilket ikke vil blive omtalt her).

Den tværstribede muskulatur er den, der bruges til at bøje benet, løfte armene, holde med fingrene om en blyant, stå op og så videre. Den kan deles op i to slags motoriske funktioner, den posturale (evnen til at opretholde lodlinien) - og bevægelses funktionen. Disse er afhængige af hinanden og bruges ofte i kombination.

 

Den glatte muskulatur er den der blandt andet sidder i vores tarme og indvolde.

 

Motoriske baner

I hele din krop findes der motoriske baner, hvori det løber nogle motoriske nerver, der fører information ud til muskeltenerne og senetenerne om at aktiver musklerne. På den måde bliver din krop i stand til for eksempel at bøje albuen. For at du ikke skal brug for megen eller for lidt kraft bruger du nogle reflekser, så du hele tiden bruger den rigtige mængde af muskelspænding og længde.

Muskelspænding

Det motoriske områder er også ansvarlig for spændingstilstanden i musklerne, kaldt tonus. Det skyldes, at der sidder en muskeltene, som hele tiden holder øje med, at vi har den rigtige spændingstilstand i musklen i forhold til en given

muskelaktivitet. Det er derfor, at der kan være problemer med muskelspændingen efter en blodprop i pandelappen.

 

De enkelte muskler/ kropsdele har ikke lige store områder i det motoriske område, hvilket er tegn på at de områder, der har store arealer inde i hjernen som for eksempel tommelfingeren og munden har mange motoriske forbindelser, hvilket betyder at de har en specielt fint udviklet motorik. På homunculus manden til højre kan du se hvilke områder, der har store arealer inde i hjerne og hvilke der ikke har.

 

Motorisk cortex har nære forbindelse til disse områder i hjernen :

  • Hjernestammen, som er ansvarlig du kan opretholde den normale ligevægtsstilling med hoved og krop holdt i oprejst stilling.
  • Lillehjernen, som spiller en vigtig rolle for kontrollen af stillinger og bevægelser.
  • Store hjernen, som er ansvarlig for målrettede bevægelser ( i associations cortex, som ligger uden for motorisk cortex bliver planlægningen af bevægelserne lavet).

 

Indlæringspyramiden

Illustrationen nedenfor viser, at for at kunne udføre forskellige handlinger, er man nødt til at magte trinet før, da man ellers vil få problemer med det næste trin. Det vil sige, at for at komme op i pyramiden uden problemer, er man nødt til, at magte de ting i ledet (farven) før uden problemer for eksempel for at kunne lave en optimal motorisk planlægning skal processerne i ledet før fungere optimalt osv.