Hjernens virkning

© Betina Karin Lassen, ergoterapeut - specialist i demens og psykiatri

Hjernens virkning af sanseintegration

 

Mennesket bruger ikke alle sine nerveceller og efter 20 årsalderen forsvinder ca. 120.000 nerveceller om dagen af dem vi ikke bruger.

For at forstå, hvordan sanseintegration virker er det godt at have en forståelse af hjernensfunktion først og hvordan vores nerveceller fungere.

 

Opbygningen af nervecellerne

Vores hjerne består af 125 miliarder nerveceller også kaldet neuroner, som får hele vores krop til at fungere. Mange af dem har forbindelser til hinanden enten igennem andre neuroner eller direkte forbindelse.

 

Nervecellerne indeholder hver et cellelegeme, hvor der er en cellekerne, som producerer alle de kemiske stoffer en nervecelle har brug for.

 

Cellekernen har nogle udløbere, som er korte og stærkt forgrenede, de kaldes dendritter og er afferente, hvilket betyder at de modtager impulser fra andre celler.

 

Udfra cellekerne er der én eller flere hvide udløbere, som kaldes axoner eller neuritter. For enden af axonet er der nogle udløbere, som minder om dendritterne, men disse er efferente, hvilket betyder, at de videregiver informationen kontra dendritterne, der udspringer oppe ved cellelegemet og modtager information.

Når du indlære en ny bevægelse, sker der en synapsedannelse (nerverne taler sammen) og en myelinisering (nerverne kan tale hurtigere sammen). Det betyder altså at dine nerver kan tale sammen lynhurigt.

 

Informationen fra axonet løber hurtigst muligt fra den efferente modtager til cellekernen ved hjælp af en myelinskeder, som er en fedtholdigt marvskeder, der er elektrisk isoleret. 
De udvikles fra 5. fostermåned og til det 30. år. Der er dog nogle forskere der mener at det kan fortsætte hele livet igennem, dog skal der flere gentagelser til før en ny handling er indlært. Udviklingen sker ved hjælp af gentagende stimulering af de enkelte nerveceller, hvorved der sker en øgning af myeliniseringen. Det betyder, at for at skabe en god tyk myelinskede, skal du gentage signalet mange gange fx fører glasset til munden for at drikke vand af det. Derefter vil det være automatiseret og du vil ikke have behov for at tænke over det, hvis forholdene er som dem du trænede under. Hvis du derimod drikker af et tykker eller tyndere glas, skal der lige ske en ny myelinisering i forhold til den handling før den er automatiseret osv.

Hvis du derimod ikke stimuler nerverne, sker der en skrumpning af myelinskederne, hvorved der opstår en svækkelse af central nervesystemet, som bland andet kan medføre en træg adfærd og latenstid (deprivation).

 

De myelinskeder, der omgiver axonet er også til for at impulserne ikke skal overføres til de omkringliggende nerver, samt bidraget til omsætning af næringsstofferne i axonet. Det betyder, myelinskeden sørger for at motorvejen i nerven kører hurtigst muligt med signalerne.

 

Synaptiske spalte

Synapsespalte er mellemrummet mellem nervecellernes efferente og afferente udløbere. Det er en 20nm spalte, hvor der er en membran. I den synaptiske spalte sker der en frigørelse af transmitterstoffer, som sørger for at impulserne kan sendes igennem membraner fra en nervecelle til en anden. Hvilket transmitterstof, der bliver brugt, afgøre om det bliver en fremmende eller en hæmmende impuls til den anden nervecelle (det er muligt for en nervecelle både at sende fremmende og hæmmende impulser). Når transmissionen fra en nerve til en anden er overstået forsvinder transmitterstoffet igen.

 

Årsagen til at din hjerne ser grå ud, hvis du kunne hive den ud af din hjerneskal, skyldes nervecellerne er tætpakkede. Hvilket giver den grå farve til din hjerne.

 

Alle ens

Nerveimpulserne er alle ens og hjernen afklarer, hvad det er for et impuls udefra hvilken nervecelle, som sender det for eksempel om det er et synsindtryk. Der er to millioner hjerneceller, der sender nerveimpulser ud til musklerne, kirtler og sanseorganer og ca. tre millioner nerveceller informere hjernen med oplysninger fra kroppen. De fleste af dine hjerneceller bearbejder og lagre information.

Læs mere her om hjernens funktion...

 

Sanseintegrationsens virkning

 

Sanseintegrations behandling går ind og arbejder med at fremme myeliniseringen af nervecellerne, der kan være depriveret eller skaber nye myeliniseringer og nerveforbindelser til de områder i hjernen, som ikke funger optimalt i forhold til bearbejdning af sanseindtryk og - stimuli.
Da det er tvivlsomt om mennesket er i stand til at danne nye nerveforbindelser og myeliniseringer efter 30årsalderen kan der sås tvivl, om der er noget formål med at behandle voksne over 30år med sanseintegration i forhold til dårligt udviklede sanser.
Min erfaring er at det giver et godt resultat at arbejde sanseintegration til voksne over 30år, det kan dog være en langvarig og svær proces. Her kan det ofte være bedre med tilpasning af miljøet for at tilgode se, de udfordringer, som sanseproblematikken giver.